Jeg har brugt 4 af disse mp3’er på skift gennem et stykke tid nu, og de er virkelig gode! Først og fremmest er stemmen behagelig. Styrkeforholdet mellem musik og tale er fin, og lydfladerne tilpas neutrale og drømmende. Særligt passagerne med hvisken er effektive, det er utrolig behageligt og afslappende at flyde hen i denne nærmest drømmeagtige tilstand, hvor man samtidig suger ordene til sig, som var de regn på udtørret jord. Min bedste anbefaling!
Gitte